1959 markerede afslutningen på det britiske kolonistyre i Cypern og, som en følge af Zürich - og London Aftalerne, der blev underskrevet i februar samme år (af repræsentanter for Storbritannien, Grækenland, Tyrkiet og de græske og tyrkiske samfund på øen), etableredes den 16. august 1960 for første gang i Cyperns lange historie en enkelt, selvstændig og suveræn stat: Republikken Cypern.
Republikkens forfatning, der rent faktisk var blevet påtvunget det cypriotiske folk, indeholdt imidlertid splittende bestemmelser, som opmuntrede til konfrontation og uenighed mellem de græske og tyrkiske cyprioter (henholdsvis 80 % og 18 % af befolkningen). Hertil kommer, at de rettigheder, som tildeltes Storbritannien, Grækenland og Tyrkiet inddrog den unge stat i stormagternes modsætninger og i sammenstødene mellem forskellige økonomiske og strategiske interesser i regionen.
Med henblik på at fremme sine egne ekspansionistiske og partitionistiske planer indledte Tyrkiet en mobilisering af tyrkiskcypriotiske ekstremister for at forhindre staten i at fungere tilfredsstillende. Dette førte uundgåeligt til de inter-kommunale sammenstød i 1963-1964 og 1967.
De inter-kommunale forhandlinger, som indledtes i 1968 i FN’s regi, og som fortsatte i de følgende otte år, var præget af langsom, men støt fremgang.
Kuppet mod den lovlige cypriotiske regering den 15. juli 1974, der var organiseret af den daværende militærjunta i Grækenland, gav Tyrkiet den eftertragtede undskyldning for at invadere Republikken Cypern, hvilket Tyrkiet da også gjorde den 20. juli 1974 - i modstrid med FN-pagten og alle folkeretlige principper og normer.
Resultatet af den ulovlige tyrkiske invasion og fortsatte besættelse:
• 37 % af Republikken Cyperns territorium – dvs. den nordlige del af øen, hvor 70 % af naturressourcerne var koncentreret - er stadig i dag under tyrkisk militær besættelse.
• 200.000 græskcypriotiske flygtninge - en tredjedel af befolkningen - er blevet fordrevet fra den besatte nordlige del, hvor de havde udgjort 80 % af indbyggerne. Samtidig blev de tyrkiskcyprioter, der boede i de frie områder, af deres ledere tvunget til at flytte til det besatte område.
• Over 1.500 savnede personers skæbne er stadig ukendt.
• Mere end 30.000 tyrkiske soldater, fuldt bevæbnede og støttet af land og hav, er stationeret i det besatte område, hvilket ifølge FN’s Generalsekretær gør det til en af de tungest militariserede regioner i verden.
• Over 100.000 bosættere er blevet overflyttet fra Tyrkiet for at kolonisere de besatte områder med det formål at ændre øens demografi og kontrollere den politiske situation.
• Den hermetisk lukkede "Attila linje" ("Operation Attila" var det kodenavn Tyrkiet gav invasionen af Cypern) opdeler kunstigt øen og dens folk og forhindrer cyprioterne i at bevæge sig frit i deres eget land.
• Den såkaldte "Tyrkiske Republik Nordcypern" blev udråbt ensidigt i 1983 på det besatte område (en pseudostat, som kun er anerkendt af Tyrkiet, som den er fuldstændigt afhængig af) i et forsøg på at konsolidere de facto situationen.
• Ifølge den tyrkiskcypriotiske presse er mere end 50.000 tyrkiskcyprioter emigreret siden 1974 som følge af de økonomiske, sociale og moralske afsavn, der hersker på det besatte område. Som et resultat er de tilbageblevne tyrkiskcyprioter i undertal i forhold til de tyrkiske tropper og bosættere.
• Det illegale regime på det besatte område forsøger bevidst og metodisk at udryddet ethvert spor af en 9000 år gammel kulturel og historisk arv. Alle græske stednavne er blevet erstattet af tyrkiske. Kirker, monumenter, kirkegårde og arkæologiske udgravninger er blevet ødelagt, skændet eller plyndret. Uvurderlige religiøse og arkæologiske skatte, en del af verdens kulturarv, bliver stjålet og smuglet til udlandet, og der finder ulovlige udgravninger og handel med antikviteter sted.
Cypernproblemet er ikke et spørgsmål om uenighed mellem de to samfund. Det er et spørgsmål om invasion og fortsat besættelse. Tyrkiet fortsætter ustraffet med at udvise foragt for det internationale samfunds opfordringer - udtrykt i snesevis af FN-resolutioner, og fortsætter med at opretholde besættelsen og den kunstige opdeling af øen.
For mere detaljerede oplysninger om alle aspekter af Cypernspørgsmålet samt den seneste udvikling, se venligst det relevante afsnit på det cypriotiske udenrigsministeriums hjemmeside.