1959 markerede afslutningen på det britiske kolonistyre i Cypern og, som en følge af Zürich - og London Aftalerne, der blev underskrevet i februar samme år (af repræsentanter for Storbritannien, Grækenland, Tyrkiet og de græske og tyrkiske samfund på øen), etableredes den 16. august 1960 for første gang i Cyperns lange historie en enkelt, selvstændig og suveræn stat: Republikken Cypern.
Republikkens forfatning, der rent faktisk var blevet påtvunget det cypriotiske folk, indeholdt imidlertid splittende bestemmelser, som opmuntrede til konfrontation og uenighed mellem de græske og tyrkiske cyprioter (henholdsvis 80 % og 18 % af befolkningen). Hertil kommer, at de rettigheder, som tildeltes Storbritannien, Grækenland og Tyrkiet inddrog den unge stat i stormagternes modsætninger og i sammenstødene mellem forskellige økonomiske og strategiske interesser i regionen.
Med henblik på at fremme sine egne ekspansionistiske og partitionistiske planer indledte Tyrkiet en mobilisering af tyrkiskcypriotiske ekstremister for at forhindre staten i at fungere tilfredsstillende. Dette førte uundgåeligt til de inter-kommunale sammenstød i 1963-1964 og 1967.
De inter-kommunale forhandlinger, som indledtes i 1968 i FN’s regi, og som fortsatte i de følgende otte år, var præget af langsom, men støt fremgang.
Kuppet mod den lovlige cypriotiske regering den 15. juli 1974, der var organiseret af den daværende militærjunta i Grækenland, gav Tyrkiet den eftertragtede undskyldning for at invadere Republikken Cypern, hvilket Tyrkiet da også gjorde den 20. juli 1974 - i modstrid med FN-pagten og alle folkeretlige principper og normer.
Resultatet af den ulovlige tyrkiske invasion og fortsatte besættelse:
• 37 % af Republikken Cyperns territorium – dvs. den nordlige del af øen, hvor 70 % af naturressourcerne var koncentreret - er stadig i dag under tyrkisk militær besættelse.
• 200.000 græskcypriotiske flygtninge - en tredjedel af befolkningen - er blevet fordrevet fra den besatte nordlige del, hvor de havde udgjort 80 % af indbyggerne. Samtidig blev de tyrkiskcyprioter, der boede i de frie områder, af deres ledere tvunget til at flytte til det besatte område.
• Over 1.500 savnede personers skæbne er stadig ukendt.
• Mere end 30.000 tyrkiske soldater, fuldt bevæbnede og støttet af land og hav, er stationeret i det besatte område, hvilket ifølge FN’s Generalsekretær gør det til en af de tungest militariserede regioner i verden.
• Over 100.000 bosættere er blevet overflyttet fra Tyrkiet for at kolonisere de besatte områder med det formål at ændre øens demografi og kontrollere den politiske situation.
• Den hermetisk lukkede "Attila linje" ("Operation Attila" var det kodenavn Tyrkiet gav invasionen af Cypern) opdeler kunstigt øen og dens folk og forhindrer cyprioterne i at bevæge sig frit i deres eget land.
• Den såkaldte "Tyrkiske Republik Nordcypern" blev udråbt ensidigt i 1983 på det besatte område (en pseudostat, som kun er anerkendt af Tyrkiet, som den er fuldstændigt afhængig af) i et forsøg på at konsolidere de facto situationen.
• Ifølge den tyrkiskcypriotiske presse er mere end 50.000 tyrkiskcyprioter emigreret siden 1974 som følge af de økonomiske, sociale og moralske afsavn, der hersker på det besatte område. Som et resultat er de tilbageblevne tyrkiskcyprioter i undertal i forhold til de tyrkiske tropper og bosættere.
• Det illegale regime på det besatte område forsøger bevidst og metodisk at udryddet ethvert spor af en 9000 år gammel kulturel og historisk arv. Alle græske stednavne er blevet erstattet af tyrkiske. Kirker, monumenter, kirkegårde og arkæologiske udgravninger er blevet ødelagt, skændet eller plyndret. Uvurderlige religiøse og arkæologiske skatte, en del af verdens kulturarv, bliver stjålet og smuglet til udlandet, og der finder ulovlige udgravninger og handel med antikviteter sted.
Cypernproblemet er ikke et spørgsmål om uenighed mellem de to samfund. Det er et spørgsmål om invasion og fortsat besættelse. Tyrkiet fortsætter ustraffet med at udvise foragt for det internationale samfunds opfordringer - udtrykt i snesevis af FN-resolutioner, og fortsætter med at opretholde besættelsen og den kunstige opdeling af øen.
For mere detaljerede oplysninger om alle aspekter af Cypernspørgsmålet samt den seneste udvikling, se venligst det relevante afsnit på det cypriotiske udenrigsministeriums hjemmeside.
Legal consequences (criminal and/or civil) for foreign citizens purchasing Greek Cypriot owned property in the area of Cyprus occupied by Turkey
• Foreign citizens are cautioned against purchasing property owned by Greek Cypriots in the part of the Republic of Cyprus under Turkish belligerent occupation since 1974.
• In 1974 Turkish armed forces expelled and continue to prevent more than 170,000 displaced persons from returning to their homes and to peacefully enjoy their properties. United Nations Security Council Resolutions 541 (1983) and 550 (1984), call upon all states to respect the sovereignty, independence and territorial integrity of the Republic of Cyprus and not to recognize any other state in Cyprus or assist the secessionist entity in any way. As such, the illegal secessionist entity in the occupied area of Cyprus does not have jurisdiction to perform valid transfers of property ownership.
• Moreover, under the laws of the Republic of Cyprus, the use of property registered in the name of another individual, constitutes a criminal offence. The commission of this offence could lead to the issuance of a European arrest warrant, enforceable in any of the 26 EU countries, as well as an international arrest warrant.
• Article 303A of the Criminal Code of the Republic of Cyprus, as amended by Law 130(I)/2006, deals with fraudulent transactions involving another person's immovable property. Subsection (1) states that anyone who intentionally engages in such transactions with the aim of committing fraud is committing a felony, punishable by up to seven years in prison. An attempt to commit this offence is also a felony and carries a potential prison sentence of five years.
• This provision applies when a person: (a) sells, rents, conveys, or allows the use of the property to someone else, (b) advertises or promotes the property's sale, rental, mortgage, or use by another person, (c) enters into an agreement related to the property's sale, rental, mortgage, or use by another person, or (d) accepts the sale, rental, mortgage, or use of the mentioned real property.
• Moreover, the scope of application of the Criminal Code was expanded in 2006 to encompass offenses committed abroad by any person, as long as the offence is connected to immovable property located within the Republic. This includes actions like conspiracy, attempted crimes, incitement, or any actions that encourage others to commit offences linked to immovable property within the Republic. It is reminded that the legislation of the Republic of Cyprus applies to the entirety of the country’s territory, including the areas under belligerent occupation by Turkey.
• In addition, Greek Cypriot property owners may also bring civil action against usurpers of their property before the competent civil Courts of the Republic of Cyprus. The EU Court of Justice in the case of Meletis Apostolides v. David and Linda Orams declared the obligation of national courts of all EU Member States to enforce and execute such Republic of Cyprus’ Court judgments. As a result, an illegal purchase of property in the areas occupied by Turkey, could result in civil action before the Court of the Republic of Cyprus. Such rulings are enforceable against the property of the usurper at any EU Member State.
• Finally, be cautioned that the Republic of Cyprus is fully intended to initiate criminal proceedings against usurpers.