Republikken Cypern
Cyperns Ambassade København

Bilaterale relationer mellem Cypern og Danmark




OVERSIGT

De bilaterale forbindelser mellem Republikken Cypern og Kongeriget Danmark er naturligvis fremragende, som man kunne forvente det af to stater, der deler samme værdier og demokratiske traditioner inden for Den Europæiske Unions udvidede familie.

Relationer mellem Cypern og Danmark kan spores mere end tusind år tilbage på trods af den geografiske afstand. De tidligste referencer i historiske tekster stammer fra begyndelsen af ​​det 12. århundrede e.Kr., og de falder sammen med at den danske konge, Erik d. I, kendt under navnet Erik Ejegod, gjorde holdt på Cypern, mens han var på pilgrimsrejse til det Hellige Land. Kong Erik blev faktisk alvorligt syg på rejsen og døde i den vestlige by Paphos i juli år 1103, og han blev efterfølgende begravet der med fuld honnør.

Samkvemmet mellem Cypern og Danmark voksede støt og blev mere og mere hyppigt i de følgende århundreder, og ved slutningen af ​​det 18. århundrede ser det ud til, at der ifølge forskellige kilder fra den tid etableredes en mere eller mindre permanent tilstedeværelse af danske handelsfolk på Cypern, baseret omkring den sydlige havneby Larnaca, med referencer til en dansk konsul bosat i byen, der dukker op på mere eller mindre samme tid (Cypern var dengang en del af det Osmanniske Rige). Faktisk var det danske konsulat i Larnaca i det 19. århundrede et ud af ​​tretten, som virkede i byen, hvilket viser ​​Cyperns betydning som et knudepunkt for dansk handel i det østlige Middelhav.

Kort efter Cyperns Uafhængighed den 16. august 1960 etablerede Republikken Cypern og Kongeriget Danmark diplomatiske forbindelser den 2. november samme år. Holset Beck præsenterede sine akkreditiver til daværende Præsident Ærkebiskop Makarios d.
III, den 25. januar 1961, og bliver den første danske ambassadør i Cypern (baseret på den danske ambassade i Rom, Italien). Den første cypriotiske ambassadør i Danmark, Costas Assiotis (baseret i London), præsenterede sine akkreditiver til Kong Frederik IX den 5. marts 1970.

Tredive år senere åbnede Cypern en ambassade i København i september 2000, og Danmark gengældte med åbningen af ​​sin egen ambassade i Nicosia fire år senere, i september 2004.

I mellemtiden erhvervede København i december 2002 en fremtrædende plads i Cyperns moderne historie som værtsby for Det Europæiske Råds topmøde, under hvilket Cyperns optagelse (sammen med ni andre landes) i Den Europæiske Union blev endegyldigt godkendt. Det var derfor meget passende, at regeringerne i Cypern og Danmark kun ti år senere - i 2012- fik til opgave at arbejde tæt sammen inden for rammerne af det samme 18-måneders Trio Formandskab for Det Europæiske Råd (Polen er det tredje medlem af holdet), der opnåede nogle vigtige resultater for Unionens fremtid.

Nutidens bånd mellem Cypern og Danmark er uundgåeligt blevet formet af bidraget, både kollektivt og individuelt fra de 22.623 modige danske fredsbevarende soldater – som over en periode på næsten tre årtier (1964-1993) - var udstationeret på øen som en del af FN’s Fredsbevarende Styrker (UNFICYP), som blev oprettet der i 1964.

Turisme har også gennem de sidste ca. 30 år bidraget (og fortsætter med at gøre det) til at opretholde et fint niveau for kommunikation og udveksling på et folk-til-folk niveau med antallet af danske turister, der besøger Cypern hvert år på mellem 30-35.000 i de sidste par år, og med ca. 2.500 cyprioter, der rejser den modsatte vej hvert år.

Den bilaterale handel mellem de to lande steg langsomt men sikkert gennem årene frem til 2009. Siden da er tallene helt sikkert blevet påvirket af den finansielle krise, hvilket har ført til en ophævelse af den generelt stigende tendens i de sidste par år. Som et resultat af dette var værdien af danske varer og råvarer importeret i Cypern i året 2012 på €28,5 m (med maskiner, medicinalvarer og mælkeprodukter øverst på listen), mens cypriotisk eksport og geneksport den modsatte vej til Danmark i løbet af samme periode var på knap €3,5 m (mejeriprodukter og medicinalvarer tegner sig for mere end halvdelen af det samlede beløb).




BILATERALE ORDNINGER DER AKTUELT ER GÆLDENDE MELLEM REPUBLIKKEN CYPERN OG KONGERIGET DANMARK


Etablering af diplomatiske forbindelser mellem Republikken Cypern og Kongeriget Danmark og akkreditering af en Ambassadør og Befuldmægtiget Minister fra Danmark i Nicosia
(Udveksling af Telegrammer)
København, den 27. september og Nicosia, 2. november 1960
Trådte i kraft 2. november 1960
Brevveksling, som udgør en aftale mellem Republikken Cyperns regering og Kongeriget Danmarks regering om ophævelse af visumpligt
Nicosia, den 18. maj 1962, og Rom, 13 juni 1962
Aftale mellem Republikken Cypern og Kongeriget Danmark om regelmæssig kommerciel luftfart, med bilag og noteudveksling
Nicosia, 27. april 1963
Trådte i kraft 19. december 1964
Aftale mellem Republikken Cyperns regering og Kongeriget Danmarks regering om international transport af passagerer og gods ad landevej
København, den 26. februar 1987 og Nicosia, 15. maj 1987
Udveksling af noter, der udgør en Aftale mellem Republikken Cyperns regering og Den Kongelige Danske Regering om retten til tilstedeværelsen af ​​militært og civilt dansk personale og øvrige medarbejdere fra Kongeriget Danmark på Republikken Cyperns suveræne territorium, sejlads af skibe i territorialfarvande, og benyttelse af luftrum og veje med fly og jordbårne køretøjer
Nicosia, 31. oktober og 13. november 2006
Trådte i kraft 13. november 2006
Aftale mellem Republikken Cypern og Kongeriget Danmark til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår skatter på indkomst, med protokol
København, 11 oktober 2010
Trådte i kraft 7. september 2011

No documents found



CY Flight Pass

Application for visa

Visit Cyprus

Coronavirus 2019

Studere i Cypern

Invest in Cyprus

Cypern – Civilisationernes korsvej (På engelsk)

13th International Short Film Festival of Cyprus 7/10/2023 - 13/10/2023